Familien

familien cVi er en familie på fire: Far Kai, mor Anita samt Anders og Mathilde.

 

Efter at have boet det meste af vores liv i Gentofte, været aktive igangsættere med egne virksomheder, indehavere af to biler, stort hus at passe - og ikke mindst to dejlige børn, valgte vi at "sadle om". Vi pakkede rygsækken, tog et barn i hver hånd, vinkede til familien og tog toget til Kastrup Lufthavn. Vi rejste jorden rundt i et halvt år. Kom hjem igen meget klogere på hvad vi ville med vores liv. Så gik der to år med at tænke lidt over det. Så pakkede vi rygsækken og rejste jorden rundt igen i et halvt år.

Da vi kom hjem denne gang, var beslutningen taget: Et enklere liv på landet, uden de store udgifter, masser af plads til børnene, ren luft, midt i naturen - at være nærværende for hinanden og mærke på kroppen at hverdagen bliver til "feriefornemmelser".

 

Ved et tilfælde faldt valget på Fejø i 1998. Vi MÅTTE bo i denne gamle charmerende "rønne" med den dejlige frie udsigt til havet. Idag producerer vi økologisk cider og æblemost presset på Fejøs gode æbler i vores mosteri. Derudover driver vi bondegårdsferie.

Billedet af familien Winter er fra 1998.

KERNEGAARDEN  -  Hjortemosevej 41  -  4944 Fejø  -  Tlf. +45 24 81 26 29  -  info@kernegaarden.dk